Esbjerg Havn
Tag med på en guided bustur på Esbjerg Havns Østhavn med mulighed for at komme helt tæt på og få direkte indsigt i havnens rolle i energiproduktionen. Kom helt tæt på vindmølleaktiviteterne, se kulkraftværket og se offshorebaserne for olie- og gasindustrien.
Der er følgende afgange:
Fredag den 20/9 kl. 11.00, 1300 og 15.00
Lørdag den 21/9 kl. 10.00
Der køres rundt i Sønderhavn og Østhavnen med et kig på havneudvidelsen.
Busturene afgår fra Skolegade overfor Ting- og Arresthuset. Se kortet her på hjemmesiden.
Esbjerg Havn er den europæiske markedsleder når det gælder håndtering og shipping af vindkraft. Mere end 4/5 af havvindkapaciteten i Europa bliver afsendt fra havnen. Esbjerg Havn er hjemsted for mere end 200 virksomheder, der sammen beskæftiger mere end 10.000 mennesker. Virksomhederne repræsenterer hele forsyningskæden inden for offshore- og energiindustrien.
Esbjerg Havn er Danmarks største havn på Nordsøen
Havnen er den primære service- og forsyningshavn til den danske olie- og gasindustri og et nordeuropæisk knudepunkt til last, især RoRo-transport, det vil sige last på hjul, der køres på og af skibe.